Få mennesker har haft så stor indflydelse på daglig ledelse af medarbejdere og organisationer som Ken Blanchard. Dr. Blanchard, en respekteret forfatter, foredragsholder og forretningskonsulent, er anerkendt for sin banebrydende forskning og "thought leadership", der har påvirket den daglige ledelse og ledelse af medarbejdere og organisationer verden over.
Med et engagement for at omvende alle ledere til tjenende ledere, deler Ken Blanchard sit indsigtsfulde budskab med et verdensomspændende publikum gennem foredrag, konsulenttjenester og bestsellere. Når Ken taler, er det fra hjertet med varme og humor. Uanset hvor stort publikum er, kommunikerer han med alle i publikum på samme måde, som hvis han talte med dem under fire øjne. Ken er en sofistikeret historiefortæller med en evne til at gøre noget der er tilsyneladende komplekst nemt at forstå.
Kens indflydelse som forfatter er vidtrækkende. Hans ikoniske klassiker fra 1982 "The One Minute Manager" skrevet i samarbejde med Spencer Johnson, er solgt i mere end 13 millioner eksemplarer og er stadig på bestsellerlisten i dag. Gennem de sidste tre årtier har han skrevet, eller været medforfatter på, 60 bøger med et samlet salg på mere end 21 millioner eksemplarer. Hans banebrydende værker, herunder "Raving Fans", "The Secret" og "Leading at a Higher Level", for at nævne nogle stykker, er blevet oversat til mere end 42 sprog. I 2005 blev Ken en del af Amazons Hall of Fame, som en af de 25 bedst sælgende forfattere nogensinde.
Dr. Ken Blanchard er medstifter af og Chief Spiritual Officer i The Ken Blanchard Companies, et internationalt ledelsesuddannelses- og konsulentfirma, som han startede i 1979 sammen med sin kone, Margie Blanchard, i San Diego, Californien. Udover at være en respekteret foredragsholder, forfatter og virksomhedskonsulent er Ken trustee emeritus i bestyrelsen på hans gamle universitet Cornell University, herudover underviser han også studerende på University of San Diego i "the Master of Science in Executive Leadership Program".
Ken er født i New Jersey og opvokset i New York. Han tog sin kandidatgrad på Colgate University og sin bachelorgrad og doktorgrad på Cornell University.
Ken har modtaget mange priser og hædersbevisninger for sine bidrag til ledelsesområdet, ledelse og foredrag.